LÆRER: Hulda Askjær, Bent Hansen og Jane Lehmann (projekttilmelder)
NOMINERET 2008: KULTURELT ARRANGEMENT
7. og 8. klasse gennemfører byfest Elever fra 7. og 8. klasse på Ejstrupholm skole planlagde i efteråret 2007 aktiviteterne til en byfest i Ejstrupholm midtby. Herudover stod de for afviklingen af selve arrangementet.
Eleverne var ansvarlige for alt i hele processen lige fra at komme på ideen til arrangementet, tage kontakt til kommunen om de praktiske detaljer samt sørge for arrangementets aktiviteter og føre det hele ud i livet. Hele arrangementet blev udført i samarbejde med den lokale handelsstands- og industriforening.
Iværksætterforløv med fokus på samarbejde Der blev således lavet et iværksætterforløb med et tæt og forpligtende samarbejde mellem skolen og erhvervslivet. Samtidig blev elevernes innovative, iværksættende og kreative kompetencer sat i spil igennem forløbet, der rettede sig mod hele innovationsprocessen fra ide til produkt.