print


Projekt 3 // Alternativ energi på Allindelille skole




TITEL: Alternativ energi på Allindelille Skole

SKOLE: Allindelille Skole, 5. klasse og opefter

UNDERVISER: Annette Petersen


På Allindelille Skole kommer energien fra oliefyr. 5. klasse har undersøgt, hvorvidt det er muligt at spare på CO2-udslippet og spare penge ved omlægning fra olie til alternativ energi.


 

MILJØBEVIDSTE ELEVER

Formålet med projektet var at gøre eleverne ansvarlige og aktive i de ting, som foregår i hverdagen, samt undersøge, hvorvidt eleverne og skolen kunne gøre en forskel mht. miljøet og spare penge. Der blev bl.a. brugt materialet fra Klimakaravanen.

Der blev arbejdet i grupper, fundet oplysninger på nettet, kontaktet konsulenter, håndværkere samt interviewet pedeller og fagfolk. Skolen blev opmålt, der blev tegnet og lavet modeller samt taget billeder til PowerPoint og til brug ved konsulentbesøg.

Eleverne skulle i grupper belyse følgende:
Gruppe 1:

Dan jer et over blik over skolens nuværende energisituation; Hvordan er skolens energiforbrug? Hvor meget bruger vi? Hvad koster det? Hvor er anlæggene placeret? Hvor gamle er anlæggene? Hvordan føres varme rundt i bygningerne? Hvor meget er CO2-udslip? Undersøg økonomien i indkøb af nyt anlæg til fyring med olie. Hvad er prisen for olie? Er der udsigt til at Danmark selv kan skaffe olie i undergrunden, eller er vi nødt til at købe en stor del i udlandet? Samarbejd med de andre grupper omkring jeres resultater.

Gruppe 2:
Undersøg hvor stor skolen er og hvilke anlæg indenfor solfanger, der kan opfylde skolens behov for energi. Hvor mange m2 er skolen – hvilke bygninger – hører børnehaven med? Hvor mange m2 tag har vi til rådighed, hvis der skal etableres solfangere? Hvad koster det at etablere et solfangeranlæg på skolen? Der kan bygges modeller af skolen, hvor I placerer solfangere på steder, der skaffer mest for pengene.

Gruppe 3:
Undersøg muligheden for at bygge et træpillefyr på skolen. Hvor stort skal det være? Hvad koster det? Hvad koster det at fyre med træpiller? Er der andre muligheder for biobrændsel? Undersøg hvordan vi kan skaffe penge til etablering af alternativ energi. Alle grupper skulle også se på forureningsgrad/miljø set i forhold til den energikilde, de arbejder med. Under forløbet skulle de tænke på: Hvordan kan vi reklamere for vores projekt? Hvem skal høre jer? Hvordan kan I gøre opmærksom på jer selv?

 

 



 Læs om de 5
 nominerede projekter
 og de 4  særpriser
 
// KLIK HER