 tilmeldte projekter 2010

Herunder kan du finde inspiration gennem de projekter, der stillede op i konkurrencen om den sidste Pionerpris, som blev uddelt den 14. september 2010.

| Projekt 1 // Innovativt internationalt projekt
45 internationale studerende på Erasmus sprogkursus udarbejder kreative forslag til udbyggelse af Forum Horsens.
|

| Projekt 2 // Klimatopmøde og biomasseanlæg
Elever i 9. klasse skal på baggrund af resultaterne fra klimatopmødet finde på ny markedsføring for virksomhed, der tegner og producerer biomasseanlæg
|

| Projekt 3 // Dit projekt
Udgangspunktet er den enkelte elevs eget personlige projekt, som danner grundstammen i forløbet fra idé til produkt. Lærernes opgave er at stille redskaber og rådgivning til rådighed, sådan at den enkelte elev oplever selv at tage ansvar for at flytte sig fra starten til målet. Det tror vi på er almendannelse anno 2010!
|

| Projekt 4 // Naturfag på spil - Solrød 2010
Hvad er naturfag på spil? Eksperimenterende, undersøgende og innovative løsninger på praktiske opgave ud fra åbne spørgsmål. Alle 6. klasser i kommunen med deres natur/tekniklærere og team løser tværfaglige opgavernes med faglig afsæt i natur/teknik.
|

| Projekt 5 // Mere liv i Østre Anlæg
Eleverne i en af 8. klasserne på Ikast Vestre Skole blev af Drifts- og anlægsafdeling ved Ikast-Brande Kommune bedt om hjælp til fornyelse af parken i Ikast. Elevernes opgave var at finde ud af, hvad der skulle til for, at der ville komme flere folk og bruge parken.
|

| Projekt 6 // Håndværk og design
Vi vil bruge de praktiske-musiske fags indhold på nye kreative og innovative måder. Vi vil skabe en mere tværfaglig tilgang til fagene. Vi vil øge elevernes motivation, således at de får lyst til at lære basiskundskaberne.
|

| Projekt 7 // Trivselspolitik - fra det nære til det fjerne
Elever i 7. klasse udarbejder idéer til, hvorledes man kan styrke og udvikle trivslen blandt mennesker, hvadenten det er i en skoleklasse eller på en arbejdsplads.
|

| Projekt 8 // Ordklasser på spil
Opgaven som eleverne bliver stillet er, at de skal lave et kreativt og konkret undervisningsmateriale om ordklasser, der skal kunne bruges af en specifik målgruppe. I dette tilfælde er det en 7.klasse, der bliver bedt om at lave et undervisningsmateriale til brug i 4.- 5. klasse.
|

| Projekt 9 // Innovation Camp Fredericia
Eleverne bliver delt i teams bestående af elever fra både grundskolen og ungdomsuddannelserne. Dett skal bygge bro mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, mens erfaringsudveksling og forskellige kompetencer kan give kimen til nye tankemønstre og spændende løsningsforslag.
|

| Projekt 10 // Drømmenavigator for en dag
De studerende var medarrangører af en konference med denne titel. Konferencen var en del af "Global Entrepreneurship week", og de studerende planlagde, markedsførte og udsmykkede konferencen. De var derudover konferenceguides og havde en innovationsstand, hvortil de havde udviklet innovationsmetoder og kreativitetsmaterialer.
|

| Projekt 11 // Innovation i Nordea
Eleverne udvikler ideer til Nordea, så virksomheden får bedre kontakt med målgruppen 18-28 år. Ideerne opfølges med implementeringsforslag og præsenteres i en rapport samt for Nordea. Samtidig integreres de faglige kompetencer fra to fag.
|

| Projekt 12 // Afgangsprøve i innovation
Eritsø Centralskoles innovationsklassen på 9. årgang, afslutter tre års undervisning i og med innovation. Dette gøres med en afgangsprøve i innovation, der giver eleverne mulighed for at bevise hvad de har lært om innovative processer og produktudvikling
|

| Projekt 13 // Gonzoernes by
Eleverne bliver præsenteret for figuren "Gonzo". Der følger en historie med forskellige oplysninger om gonzoerne, som vil bygge et lille samfund ved Røsnæs. Eleverne skal bygge dette samfund op, og derefter fortælle komunen hvorfor deres samfund der er det bedste.
|

| Projekt 14 // Den gamle købmandsgård
Eleverne skal samarbejde med en turistatraktion i Uhre, nemlig den gamle købmandsgård. Eleverne skal finde frem til, hvad nytte de kan være for købmandsgården og dermed også få et indblik i dens betydning i lokalsamfundet.
|

| Projekt 15 // Lease koen
2. klasse leaser en ko ad en lokal landmand. De følger koens udvikling og holder øje med hvad dens udbytte er medhensyn til mælk og kalve. Eleverne arbejder tværfagligt i hele skoleåret med projektet. Koen giver dem et udbytte som så kan doneres videre til et formål. Projektet er et samarbejde med lokale kræfter.
|
 | Projekt 16 // Tænketank for elevrådet
Skolen har inviteret elevrådsmedlemmer og deres suppleanter til et døgn på et kursuscenter i nærheden af skolen for at arbejde innovativt med demokrati, elevindflydelse og elevrådets arbejde.
|

| Projekt 17 // Georg Geraløs-uge-opfindelse
20 forventningsfulde børn kom slæbende på sække og poser med alskens skrammel, - og med hoveder, der var ved at briste af gode ideer. Jakobskolens 1.klasse har projektuge. En Georg Gearløs-uge, hvor kreativitet og nytænkning skal frembringe opfindelser, der ikke før har set dagen lys. En uge med fokus på innovation og iværksætterkultur. En uge, hvor alt kan ske...
| 
| Projekt 18 // Et tværfagligt innovations- og selvstændighedsprojekt
Et tværfagligt innovationsforløb mellem elever fra hhx og htx med henblik på at fremme elevernes selvstændighed
| 
| Projekt 19 // Tværfagligt innovationsspeciale
Tværfagligt Innovationsspeciale på Erhvervsakademi Sydvest. I alt 8 KVU-uddannelser i Esbjerg og Sønderborg deltager på 4 år. Udbydes nu også til professionsbacheloruddannelserne.
| 
| Projekt 20 // Innovatoriet
Innovation og kreativ idégenerering klæder ikke kun vore elever på til fremtidens samfund. Det udstyrer dem også med et "mind set", der går på tværs af kultur og fag. Det handler om kommunikation, gensidig inspiration og enhver elevs mulighed for at opleve idéens vej fra fødsel til virkeliggørelse.
| 
| Projekt 21 // Innovativ didaktik
Alle folkeskolerne i Fredericia har i skoleåret 2010-11 mulighed for at få lærere efteruddannet på et 6-ugers PD-modul i innovativ didaktik med start 4. januar 2011.
| 
| Projekt 22 // Bæredygtig innovation
Projektets formål er at udvikle en undervisningsinstitutions virksomhedskultur i en innovativ retning. Teknikken går grundlæggende ud på, at vi i de kommende år søsætter bæredygtige innovationsprojekter på skolen og i skolens nærmiljø.
| 
| Projekt 23 // Aktiv læring
Projektet beskriver en række forløb, der lægger vægt på at opdage, erkende, opfinde og at være kreativ over ca. 250 2-spaltede A4 sider med gennemsnitligt 4 fotos og tekst.
| 
| Projekt 24 // Modeshow
Arrangere et modeshow i samarbejde med ejstrupholm bys forretningsliv specielt tøjforretningen AYOE´s.
| 
| Projekt 25 // Sund på farten
Sund på Farten var et stort sundhedsarrangement, hvor studerende fra VIA Ernærings- og Sundhedsuddannelsen satte fokus på sundhed på farten en dag i Bruuns Galleri Århus og Banegårdsområdet. Projektet var afslutningen på faget projektledelse. Derr blev arbejdet innovativt, undersøgende, eksperimenterende og tværfagligt.
| 
| Projekt 26 // Udvikling af almendannende kompetencer
Ambitionen med projektet at engagere skolens 1.g'ere i projekter der skal realiseres uden for den normale undervisningstid. Projekterne skal udvikle elevernes almendannende kompetencer. Eleverne skal finde idéer til projekter indenfor 3 områder.
| 
| Projekt 27 // Motions/udfordringsbane i Feldborg
Feldborg skole har i skoleåret 09-10 indgået en partnerskabsaftale med Skov-og naturstyrelsen Midtjylland. Der blev stille en opgave til skolen, som gik ud på, at eleverne i 3.-4. klasse skulle komme med forslag til aktiviteter i skoven, der giver børn og deres familier lyst til at tage i skoven.
| 
| Projekt 28 // Marionetter på Uglegårdsskolen
Hvordan kan vi tænke håndarbejde og sløjd sammen, så vi sikrer en høj grad af faglighed, giver plads til flow og fordybelse uden at gå på kompromis med de to fagområdes særegenhederog kerneområder. Et bud på hvordan vi kunne arbejde mod et nyt fag Håndværk og design.
| 
| Projekt 29 // Kulturudveksling (Danmark USA)
Skolens to 9. klasser fik besøg af 9 jævnaldrende amerikanske highschoolelever og deres to lærere. I ugerne op til besøget blev det elevernes opgave ud fra den entreprenante tilgang at lave en rundvisning i egen by (Ikast) og indhold (mad og drikke, introduktion til danske traditioner og underholdning) til en festaften.
| 
| Projekt 30 // Innovationscamp
22 elever i 9. kl. og 7. HHX elever har arbejdet sammen i et døgn for at finde den bedste ide til, hvordan den lokale håndværkervirksomhed, HD-byg, kunne blive bedre til at markedsføre sig. Eleverne mødte ind kl. 13.00 torsdag og arbejdede indtil fredag kl. 13.00, hvorefter der var fremlæggelser for et dommerpanel og forældre.
| 
| Projekt 31 // Young Innovation Group
Gymnasieelever etablerer en ny udviklingsplatform for Danmarks erhvervsliv. I forbindelse med Global Entrepreneurship Week har 21 entreprenante unge fra Københavns åbne Gymnasium skabt en ny udviklingsplatform for Danmarks erhvervsliv.
|

| Projekt 32 // Trafficking
Eleverne i 1. y på Københavns åbne Gymnasium skal, i samarbejde med eksterne partnere, tilegne sig viden om en global problemstilling og skabe løsninger og værdi for andre. Elevernes viden kommer i spil uden for klasselokalet og de er derigennem med til at skabe debat om trafficking i det danske samfund.
|

| Projekt 33 // Vidensspredning til kolleger
Som Pionérguides har vi anvendt KIE-modellen. I forbindelse med udviklingsarbejdet på skolen, har vi søgt at motivere vores kolleger til at anvende KIE-modellen i forskellige sammenhænge på skolen. Dette er første led i vor vidensdeling mht. vor uddannelse som Pionérguides.
|

| Projekt 34 // Blood in the Mobile
1b fra Københavns åbne Gymnasium har det sidste halve år arbejdet med at udvikle en kampagne rettet mod unges viden om Blod-metaller og deres anvendelse i forskellige elektroniske produkte, herunder mobiltelefonen.
|
Inspiration
Find mere inspiration i TIDLIGERE PROJEKTERPionerprisen 2009 er uddelt. Læs mere om Pionerdagen og om vinderne her.
Du kan også hente inspiration i "Et Pionerprojekt fra sidelinien". Projektet er fra Treldevejens skole i Fredericia, og vi har fuldt det under udvikling til Pionerprisen 2009.. Læs mere her
Find mere inspiration i ET PROJEKT FRA SIDELINIEN 

Læs om de 5 nominerede projekter og de 4 særpriser // KLIK HER

|