![]() case 3 // dig og din hverdag
Projektets idé var at få eleverne til at undersøge deres egen hverdag – hjem, familie, skole og fritid. Herefter skulle de finde/vælge et eksempel på en uhensigtsmæssighed og komme med forslag til nye løsninger hertil samt produktudvikle et løsningsforslag. Samtidig skulle der udarbejdes en beskrivelse af produktet og dets funktionalitet samt en arbejds-/udviklingsdagbog for arbejdet og tanker bag forløbet. DET SAGDE DOMMERPANELET BLANDT ANDET: Dette projekt er nomineret fordi det forener innovation og iværksætteri med udgangspunkt i børns viden og hverdag. Projektet er eksemplarisk og har som målsætning, at det ”aldrig er for tidligt og aldrig for sent”. Det er et foregangsprojekt som alle skoler kan lade sig inspirere af, hvor elever på 5. og 6. klassetrin reflekterer over de ting, de benytter i deres hverdag og herefter produktudvikler eller kommer med nye produkter til løsning af ”hverdagsproblemer”. Ved at finde/vælge et eksempel på en uhensigtsmæssighed og komme med forslag til nye løsninger hertil samt produktudvikle et løsningsforslag, har eleverne brugt lokalsamfundet og haft kontakt med virksomheder for at få hjælp til løsning af konkrete problemer. Dommerne har især hæftet sig ved de barrierer, der er overskredet, da eleverne har skullet forholde sig til deres omverden med henvendelser til firmaer, informationssøgning og inddragelse af elevernes familier. Eleverne har været tvunget til at opgive kravet om, at ”læreren ved alt” og selv prøve at finde oplysninger med læreren som ”støttehjul”.
![]() |