print


Projekt 2 // Idegenerering på havnen




TITEL: Idégenerering på 2 havne

SKOLE: Augustenborg Skole, 9'ende klasse

LÆRER: Mogens Johansen



NOMINERET 2008: SOCIALT INITIATIV


Kan man udvikle nye visioner
for en havns fremtidsmuligheder på 210 minutter?

Innovation tager altid udgangspunkt i et eksisterende problem. Mange skoler vælger at lade elever ”opfinde” hjælpemidler til hverdagen – På Augustenborgskolen har vi i 9'ende klasse valgt at arbejde med egnsudvikling fordi vores erfaring på skolen er, at netop det felt egner sig godt til idégenerering.



Om arbejdet med opgaven

20. sept

  • Opgaven udleveres. Banen kridtes af. Alle på havnen med diktafoner og digitale kameraer.

  • Idéer, indfald og uovervejede udbrud indtales på diktafonerne. Havnen gennemfotograferes. Der er opstået 3 ”vennegrupper”, men endnu ingen arbejdsdeling. Efter modulet oplistes alle idéer til brug for efterfølgende modul.


27. sept:

  • Hele gruppen snakker sig frem til hovedlinjer: Hhv. anlæg og fjernelser – tropisk/arktisk naturvandland bliver et hovedpunkt. Solceller på alle flader bliver et hovedpunkt. Nanoskærme på alle flader bliver et hovedpunkt.
  • Læreren er ordstyrer og en elev er sekretær. Der tegner sig en skitse ved modulets slutning.


4. okt:

  • Gruppen tjekker idéerne fra sidst. Der luges ud og tilføjes. Ny viden fra elever og lærer bringes ind: Links, brochurer og tidsskrifter. Der arbejdes i ”vennegrupperne”
  • Der arbejdes med indtegning af idéer i satellitfoto og udkast til tekst til endelig besvarelse.
  • Læreren sammenskriver elevernes delprojekter 


Om vores centrale principper i forbindelse med innovationsforløbet

  • Leg og læring – Der skal leges, men de legende skal kende legepladsens udstrækning – selv om den er rigtig stor. Hvis vi spiller bold, må banen altså godt være rund i stedet for firkantet, og der spilles almindeligvis på flere baner samtidig.
  • Organisering - Vi arbejder med få men klare regler – men i forløbet skal der være plads til omorganisering. Det bør være sådan, at alle deltagere kan præge processen og få ”ejerskab”.
  • Helheder og detaljer – deltagerne starter med at danne sig overblik i forhold til helheden for derefter at bevæge sig ud i detaljen.
  • Værdi - Der skal være så megen idé i projektet, at resultaterne har en anvendelighed: Vi leger ikke for sjov, det vi ”bygger”, skal kunne bruges til noget – af nogen – en dag.
  • Konsulenter – er tilskuere og bidrager med gode råd i pauserne. De, der ikke kan komme, skriver vi sammen med. Coaching, sparring og vejledning af grupper eller individuelt indgår i alle dele af processen – jo flere eksterne samarbejdspartnere jo bedre
  • Læreren – skal have fokus på at processen ikke går død: Han bør være en habil ordstyrer, tovholder og inspirator, men han må ikke stjæle processen og kun af ren nød blive ”spillende træner”
  • Viden – skaffer vi: ”Just in time”. Vi har ikke tid til: ”Just in case”

 

 



 Læs om de 5
 nominerede projekter
 og de 4  særpriser
 
// KLIK HER