print


mOTIONS/ UDFORDRINGSBANE I fELDBORG



FELDBORG SKOLE

Skolen indgik i skoleåret 09/10 en partnerskabsaftale med Skov- og naturstyrelsen Midtjylland. Her fik eleverne på skolens 3. og 4. Klassetrin til opgave at komme med forslag til aktiviteter i skoven, som giver børn og deres forældre lyst til at tage i skoven. Eleverne havde i forbindelse med projektet en stor, sort hat af pap med påskriften ”JA” – denne ja-hat dannede udgangspunkt for en uge med idégenerering, hvor det var forbudt at sige nej til nye idéer.

Skovfogeden stillede opgaven ude i skoven på det planlagte sted for opførelse af motionsbanen. Der blev opstillet faglige mål, kompetencemål og sociale mål for forløbet, og der blev uddelt præmier for bedste idé, mest fysisk krævende forslag, for bedst samarbejde i gruppen og til den elev, der havde flyttet flest personlige grænser. Forældrene overværede fremlæggelserne. Eleverne blev bragt igennem KIE-modellens tre rum: ideudvikling (bl.a. ude i skolen), idebearbejdning, prototype/modeller og præsentation. Under projektet blev der evalueret med hver enkelt elev om læringsmålene var opnået.

Erfaringerne fra projektet er, at eleverne er blevet vant til kreative øvelser og ser det som en integreret del af undervisningen, de har ikke haft brug for lærerens bekræftelse på, at deres arbejde var godt. Efterfølgende har eleverne været gode til at komme med ideer og tænke alternativt:

"Der er ikke længere nogen, der er bange for at komme frem med en "vild" ide, og eleverne har på eget initiativ brugt mindmaps i andre undervisningssammenhænge"


Lærerne oplevede desuden at flere af eleverne havde fået mere tro på sig selv, som følge af projektet.

Projektet har en god sammensmeltning mellem innovation, faglighed og et større mål om lokal sammenhængskraft. Der arbejdes med værktøjer og processer fra Den Kreative Platform og KIE-modellen, ligesom der anvendes en lang række idéudviklingsøvelser og - metoder.

KLIK HER eller på billedet for at se filmen om projektet Motions/ ufordringsbane i Feldborg



 

 



 Læs om de 5
 nominerede projekter
 og de 4  særpriser
 
// KLIK HER