print


Prismodtagere og nominerede



Her kan du finde informationer om de pionerprojekter som dommerpanelet valgte at honorere ved uddelingen af Pionerprisen10.
                                  
TRAFFICKING
- vinder af Pionerprisen 10


Københavns åbne Gymnasium.

Birthe Schaumburg-Müller
Dorte Fensteen Nielsen
Jens Jakob Horsholt



Trafficking var et undervisningsprojekt i en 1.g klasse, hvor eleverne i samarbejde med eksterne partnere tilegnede sig viden, skabte løsninger og dermed værdi for andre med udgangspunkt i en global problemstilling. Målet var, at elevernes viden skulle være med til at skabe debat om trafficking i Danmark – også uden for klasselokalet. Klassen afholdt blandt andet en event på Højbro Plads, hvor de som happening foregav at bortauktionere kvinder, uddelte foldere, informerede forbipasserende om fænomenet og indsamlede underskrifter mod trafficking.

Læs mere om Trafficking og se videoen // KLIK HER


MOTIONS/ UDFORDRINGSBANE I FELDBORG - nomineret til Pionerprisen 10

Feldnorg Skole

Sussie Sandfeld
Ulla Boe Nielsen



Skolen indgik i skoleåret 09/10 en partnerskabsaftale med Skov- og naturstyrelsen Midtjylland. Her fik eleverne på skolens 3. og 4. Klassetrin til opgave at komme med forslag til aktiviteter i skoven, som giver børn og deres forældre lyst til at tage i skoven. Eleverne havde i forbindelse med projektet en stor, sort hat af pap med påskriften ”JA” – denne ja-hat dannede udgangspunkt for en uge med idégenerering, hvor det var forbudt at sige nej til nogen ide overhovedet.

Læs mere om Motions/ udfordringsbane i Feldborg og se videoen // KLIK Her


HÅNDVÆRK OG DESIGN - nomineret til Pionerprisen 10

Mou Skole

Anette Neidhardt
Minelle Jensen
Søren Schmidt



2009-2010 har skolen ændret grundlæggende på strukturen i fagene billedkunst, sløjd og håndarbejde. Der er etableret et nyt fag ”Håndværk og design”, hvori det indgår, at der er langt større valgfrihed for eleverne. Derudover er der gennemført en periode, hvor der arbejdes ud fra et fælles emne, hvor kernen er innovation og design. Eleverne har på tværs af de praktisk-musiske fag udarbejdet deres bud på designermøbler. Det drejer sig om ”bestilte” opgaver fra en børnehave, et alderdomshjem samt en boligforening, der mangler siddemøbler til deres gårdhave.

Læs mere om Håndværk og design og se videoen // KLIK HER


SUND PÅ FARTEN - nomineret til Pionerprisen 10


VIA University College.

Michael Breum Ramsgaard
Annette Buhl
Merete Charlotte Peersen



Som afslutning på faget ’projektledelse’ satte 55 studerende fra VIA Ernærings- og Sundhedsuddannelsen fokus på sundhed på farten gennem et stort sundhedsarrangement i Bruuns Galleri Århus og banegårdsområdet. I forbindelse med markedsdagen havde en gruppe placeret sig centralt i storcentret, og fik sponsoreret 13.000 frugtstænger, en masse smoothies, nødder og brochurer til uddeling, mens en anden gruppe havde udarbejdet en 16-siders gratisavis, som de fra kl. 6 om morgenen uddelte på togperronerne og i banegårdshallen i Århus.

Læs mere om Sund på farten og se videoen // KLIK HER


TVÆRFAGLIGT INNOVATIONS- OG SELVSTÆNDIGHEDSPROJEKT
- nomineret til pionerprisen 10



EUC Nordvestsjælland

Elisabeth Nina Petersen
Niels Laasholdt



Innovationsstudieretningen på hhx og på htx bygger på, at eleverne samarbejder om Young Enterprise-virksomheder på tværs af de to uddannelser. Projektet, der omfatter to 1.g-klasser, har til formål at skabe en fælles referenceramme samt øge eleverne sociale kompetencer. Eleverne løste tre opgaver stillet af henholdsvis skolen (udstik retningslinjer for Sjællands bedste Handels- og Tekniske Gymnasium), Sommerland Sjælland (brug af teknologi og mobiltelefon til at gøre det mere spændende at besøge parken) og Holbæk Jernstøberi (hvordan forskellige offentlige rum skal udformes, således at hærværk og graffiti minimeres). Herigennem skulle eleverne lære om hinandens fag og arbejde med forskellige fag på tværs.

Læs mere om Tværfagligt innovations- og selvstændighedsprojekt og se videoen // KLIK HER


TÆNKETANK FOR ELEVRÅDET - modtager af Særprisen

Social- og sundhedsskolen Silkeborg

Lone Gitz-Johansen
Jens Minds
Kirsten Nielsen
Jørgen Ørnskov
Charlotte Wegener



Fem medarbejdere ledte på et døgn 19 elevrådsrepræsentanter igennem KIE-modellens tre rum med det formål at producere og udvikle ideer samt beskrive handleplaner for det kommende års elevinvolverende aktiviteter. Under campen på Danparcs Søhøjlandet fungerede elevrådsmedlemmer og deres suppleanter som en tænketank, hvor de arbejdede innovativt med demokrati, elevindflydelse og elevrådets arbejde. I forbindelse med idegenereringen til det kommende års elevinvolverende projekter skulle eleverne blandt andet forestille sig en skole uden møbler, en skov-skole og en skole uden bøger.

Læs mere om Tænketank for elevrådet // KLIK HER


AFGANGSPRØVE I INNOVATION - modtager af Særprisen

Erritsø Centralskole

Thomas Rose
Hanne Gleje



Skolen har haft en ”Innovationsklasse”, der på 7., 8. og 9. klassetrin er blevet undervist i og med innovation. For første gang i folkeskolen blev der som afslutning på forløbet holdt en afgangseksamen i innovation. Afgangsprøve for skolens første færdige elever på innovationslinjen i overbygningen gennemføres i camp-lignende forløb, hvor eleverne præsenteres for problemstillinger fra den lokale fritidsfisker forening, der kæmper for naturgenoprettelse i Lillebælt.

Læs mere om Afgangsprøve i innovation // KLIK HER


BÆREDYGTIG INNOVATION
- modtager af Særprisen


Mellervangsskolen

Charlotte Haaber
Tina Pajkas
Carsten Hermansen




Projektets formål er at udvikle en undervisningsinstitutions virksomhedskultur i en innovativ retning. Skolen vil i de kommende år søsætte bæredygtige innovationsprojekter på skolen og i nærmiljøet ved hjælp af en række mindre tiltag. Ved ’bæredygtig’ menes, at de ting, der sættes i gang skal overtages af andre og på sigt bruges af så mange, at projektet får sit eget liv.

Læs mere om Bæredygtig innovation // KLIK HER


INNOVATORIET - modtager af Særprisen


Skolen på Herredsåsen

Claus Ibsen
Anne-Mette Lund




Skolen har de senere år gennemført en årlig Innovationsuge for alle klasser og alle lærere. På baggrund af erfaringer herfra og fra pionerundervisning i to klasser 09/10 startede skolen i august 2010 Innovatoriet, hvor alle elever på alle klassetrin fremover undervises systematisk i kreativitet, innovation og entreprenørskab som en løbende proces gennem hele året. I skoleåret 10/11 er der startet sammenhængende kursusforløb på 14 lektioner om ugen, hvorefter der evalueres og videreudvikles med henblik på næste skoleår.

Læs mere om Innovatoriet // KLIK HER

 

 



 Læs om de 5
 nominerede projekter
 og de 4  særpriser
 
// KLIK HER