print


Indlæg 1, 16/1-2009

 

Alt er timet og tilrettelagt. Årets innovationsforløb med de 52 8. klasses elever er planlagt, og en ekstern samarbejdspartner er fundet. Forløbet strækker sig over de næste fire måneder, hvor eleverne skal blive klogere på kreativitet, innovation og entreprenørskab.

 

Inddragelse af omverdenen

Forud er gået flere måneder med at planlægge forløbet, sende brev ud til otte Fredericia-virksomheder, og afvente svar fra dem. Én ud af de otte virksomheder gav et positivt svar. Vi havde troet, at vi skulle udvælge en samarbejdspartner, men det gav sig selv. Vores udgangspunkt for innovationsprocessen var, at eleverne skulle fremstille et konkret produkt. Det havde vi lærere erfaring med fra forløbet i 2008.

 

Videnparken - et engagerende samarbejde

Vores samarbejdspartner blev Videnparken, som er en virksomhed for godt 40 iværksættere, beliggende i Fredericia. Direktør Annie Brink-Koch redegjorde over telefonen for, hvilke tanker og ideer hun havde for samarbejdet. Vi blev meget begejstrede for hendes innovative engagement og hendes lyst til at give vores elever en sådan opgave. Vi aftalte et møde, hvor vi planlagde hvordan og hvornår forløbet kunne begynde. Vores produkt ænderede sig mere i retning af et kulturelt arrangement, og rammerne for årets innovationsforløb blev sat.

 

En god oplevelse

Rammerne er Videnparkens 5 års fødselsdag, d. 1. maj 2009, hvor der skal være forskellige arrangementer, som gør omverdenen opmærksom på fødselaren. Elevernes opgave bliver at komme med idéer til events, og selv være en del af disse.

 

Nogle af de input som Annie Brink-Koch kom med var:

  • at eleverne kunne bruge mange forskellige slags medier (Facebook, SMS-kæde, aviser etc.) til udbredelse og bekendtgørelse af deres projekt. En ”journalistgruppe” skulle sørge for dækningen.
  • at bruge alle sanser, i forskellige events.
  • at de skal arbejde med det, de er gode til.

Der blev lagt vægt på at eleverne frem for alt skal have en god oplevelse. Annie Brink-Koch vil følge forløbet med elevernes projekter, og dermed være både kritiker og inspirator.

 

Lærerteamet

Teamet repræsenterer en bred faglighed og består af Malene E. Husted, underviser i engelsk, dansk, biologi, geografi. Rikke Skriver Vesterlund, underviser i fysik/kemi, biologi, geografi og er to dage i ugen naturvejleder. Søren Sloth, underviser i matematik, fysik/kemi og historie. Merete Kongslund Nielsen, underviser i matematik, samfundsfag, religion og idræt.

 

Hvordan det går med det videre samarbejde med Videnparken og elevernes idéudvikling, kan du læse i Meretes næste indlæg 3/2-09

 

 

 Se Videnparkens hjemmeside

 

 Se Treldevejens skoles hjemmeside

 

 Tilbage til oversigten over Meretes indlæg

 

 

 



 Læs om de 5
 nominerede projekter
 og de 4  særpriser
 
// KLIK HER