Log ind
Indlæg 3, 16/2-09
HVORDAN DE FØRSTE BENSPÆND LØSES...
Eleverne skal præsentere deres idéer for Annie Brink-Koch, Direktør i Videnparken. Det viser sig, at det ikke er helt nemt. Derudover får eleverne et nyt blik på idéudvikling som en proces, hvor det er okay ind imllem at træde et skridt tilbage i processen for igen at kunne bevæge sig fremad..
En udfordrende præsentation
Elevernes fremlæggelse for Annie Brink-Koch viste et behov for at tale med eleverne om, hvad det vil sige at præsentere sig selv og sit projekt, samt at modtage kritik. Vi blev opmærksomme på, at nogle grupper godt vidste, at en god præsentation begynder med at præsentere sig selv og eventuelt give hånd. Andre grupper vidste det bestemt ikke. De kom lidt tilfældigt ind af døren med overtøj på og kasketten godt nede i panden, så det var svært at se øjnene. Deres fremlæggelse begyndte dårligt, produktet var ikke gennemarbejdet, og kritikken blev derefter. Vi snakkede det igennem med alle eleverne, da netop en præsentation af denne slags kan sidestilles med en prøvesituation. Dannelsesaspektet blev dermed en tydelig del af innovationsprojektet.
"Det at modtage kritik er for nogle elever meget svært. Vi oplevede, at nogle af eleverne følte sig personligt angrebet, da deres projekt blev udsat for kritiske spørgsmål."
Igen kunne vi bruge præsentationen til i undervisningen at beskrive, hvordan man modtager kritik, ved at undgå konfrontation, ved at være åben og endelig ved at være god til at argumentere for sine idéer. Konstruktiv kritik vil den engagerede gruppe tage til sig, og bruge i projektet fremover.
KIE-modellens anvendelse - de tre læringsrum i spil
Et andet område som vi gerne ville gøre eleverne ekstra opmærksomme på, var KIE-modellen. Den blev vist på førstedagen, men vi ønskede, at eleverne blev mere bevidste om, hvornår de var i hhv. det Kreative, det Innovative og Entreprenante læringsrum. De skulle også vide, at man altid kan gå tilbage til rummet før. Altså det handler ikke kun om at gå fremad, det er også tilladt at gå tilbage, hvis det viser sig, at f.eks. idéerne fra det kreative rum ikke kan bære i det innovative rum. Så er det tilladt at gå tilbage, kaste nye idéer på bordet og arbejde videre derfra.
Denne teori kom snart i brug ved en af Reklame-grupperne. Gruppens oprindelige idé var at skrive en sang om Videnparken. Sangen og en reklametekst for Vidensparken skulle optages på video og vises i medierne. ABK blev begejstret for sangen og foreslog, at gruppen skrev flere sange, som de sammen med et orkester skulle optræde med på selve fødselsdagen. Gruppen blev begejstret for idéen, og sagde ja.
Srore ambitioner og et knækket engagement
Gruppen pålagde sig selv at skrive femten sange i alt. Der var én i gruppen, som kunne spille lidt på keyboard, men ellers skulle de bruge hjælp udefra til orkestret. Dette ambitionsniveau knækkede engagementet, og gruppen gik fuldstændig i stå. Gruppen fik kontakt med en af skolens musikalske pædagoger. Han stillede en del gode spørgsmål, som gruppen havde svært ved at besvare. Det viste sig, at de ikke var afklaret med opgavens omfang og mål.
Efterfølgende måtte de erkende, at de meget hellere ville optage sangene på video, da de ikke mente, at de egnede sig til at optræde for et publikum. Med denne erkendelse vendte gruppen tilbage til det Kreative læringsrum, hvor målet blev max. fem sange, samt et samarbejde med en af de andre Reklamegrupper. Den anden Reklamegruppe ville lave en reklamefilm om Videnparken, og de ville gerne have nogle sange med på filmen.
Lærerne træder i karakter
Det er netop i sådan en situation, at vi som lærere træder i karakter ved at vejlede gruppen og hjælpe dem ud af deres frustration og deres åbenlyse kaostilstand, for dernæst at guide den videre ved at omformulere dens idé og vise nye veje.
Flere af grupperne arbejder seriøst og grundigt på deres projekter. Andre grupper er stort set ikke kommet i gang med noget brugbart. For at hjælpe grupperne bad vi om en klar målsætning for hver gruppes projekt. Målsætningen skulle gerne tydeliggøre mængden af arbejdsopgaver. Dernæst skulle grupperne tale om medlemmernes roller og skrive det ned. Dermed sikrede vi os en dokumentation for, hvad hver enkel elev skulle arbejde med. Det blev tydeligt for eleverne, at de fik et ansvarsområde, som de skulle leve op til. Aftalen blev også, at såfremt en elev ikke levede op til sit ansvarsområde, kunne han eller hun fyres af gruppen. Hvis den fyringstruede elev kunne dokumentere at have arbejdet seriøst og ansvarsbevidst med opgaven uden at opnå det ønskede mål, skulle fyringen trækkes tilbage.
Næste gang skal vi sammensætte en styregruppe og forberede et besøg på Videnparken...
Hvordan det kommer til at spænde an, kan du læse meget mere om, hvis du følger med her på siden...
Se Treldevejens skoles hjemmeside
